Berømte Grønlandsekspeditioner – foredrag i Præstegården
Berømte Grønlandsekspeditioner: Danmark- og Alabamaekspeditionerne.
Foredrag af Carsten Winther, tidligere bibliotekschef.
Fredag den 4. november kl. 16.00 – 18.15 Vester Hæsinge Præstegård
Med Mylius-Erichsen i spidsen for 28 mand drog den hidtil største danske videnskabelige ekspedition i sommeren 1906 med ekspeditionsskibet ”Danmark” til det totalt ukendte Nordøstgrønland.
Ekspeditionen havde til formål at kortlægge den nordøstgrønlandske kyst med henblik på at sikre dansk overherredømme over dette område. 2 år senere vendte ekspeditionen tilbage uden sin leder og 2 af hans medhjælpere.
Gåden om de tre mænds forsvinden søgte Ejnar Mikkelsen at løse med ”Alabama-ekspeditionen”, men sammen med sin trofaste følgesvend Ivar P. Iversen var han tæt på at lide samme skæbne.
Den ekspedition har skuespilleren Nikolaj CosterWaldau nu filmatiseret med sig selv i rollen som Mikkelsen og med titlen ”Against the ice”.
NETFLIX-filmen havde premiere i marts 2022.
Foredraget. der er gratis, understøttes af power point. Alle er velkommen!
Menighedsrådet