LokalBrugsens nyhedsbrev uge 18

LokalBrugsenNyhedsbrev_Top

Nyhedsbrev uge 18

Ugens historie:

En lille beretning fra årets generalforsamling.

Igen i år til alles glæde, var der kampvalg. Landsbyen var talstærkt mødt op. Vi fik en ny bestyrelse, som sammen vil kæmpe for, at vi også i 2015 kan handle i brugsen.

En solstråle historie kan vi også levere. Byens ungdom var for første gang i mange år mødt frem. De blev desværre ikke valgt ind i bestyrelsen, men vi håber at Morten og Per, vil prøve igen næste år. Vi har brug for kræfterne.

Morten og Per gav dog et positivt perspektiv. Vi ved at unge flytter ud i verden, og det skal de. Ud og finde deres liv, men mange vender hjem, når familier bliver dannet. Nogle af disse hjemvendte vælger barndommens land, og det ville være vidunderligt, at de kunne vende hjem til en levende landsby. Det må vi i VH kæmpe for, da ikke alle mennesker i verden vil bo i og omkring store byer.

Der kom mange gode og velovervejede bud på, hvad vi også kan gøre, for at trække mere handlen og derved flere kroner i kassen. For som alle ved, skal vi tjene lidt mere.

Vi i bestyrelsen takker alle de fremmødte, og glæder os over, at vi ikke står alene i kampen for, små butikker, og ønsket om endnu en generalforsamling i 2015.

Bestyrelsen siger velkommen til de to nyvalgte Dina Rosenberg og Ole Worregaard.

Ugens kommentar:

Vi vil gerne rette en særlig tak til Annegrete Stengård, for at hjælpe i køkkenet  …med en helt særlig “tak” for at tage opvasken alene kvinde, mens vi andre sad på vores flade…

Ugens opskrift:

Har lige opdaget, at frisk mozzarella ligger på øverste hylde i køledisken. Det er en af de frisk oste jeg holder mest af. Den kan bruges i pastaer, salater, lasagne eller bare spises med lidt olie, salt og peber. Google den, og inspirationen vil ingen ende tage.

Nyhedsbrevets redaktør: Gitte Vilmand

Jeg opfordrer stadig til at kontakte mig “Gitte”, hvis du/i har nogle gode eller kritiske input til brugsen.

Tir-Ons-Tor mellem 10-12. Tlf: 2622 6176.

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på