Demenscafe i Dagligstuen – Cafe X
Kære Borgere i Vester Hæsinge, Ny og Gl. Stenderup og Sh. Lyndelse.
Mon I har tid og lyst til at være frivillige i en Demens Cafe, som vi gerne vil åbne for demente borgere og deres pårørende i vores 4 byer, en onsdag i måneden i Cafe-X i Landsbyens Dagligstue.
Demens Cafeen kan starte den 11. oktober og have åbent 1 gang om måneden i starten indtil vi er frivillige nok.
Hillerslev Demens Cafe er åben onsdage i lige uger. Vi vil have åbent i ulige uger.
Vi vil tilbyde lyse og venlige lokaler, hvor demente og pårørende kan mødes og have to dejlige timer.
De pårørende kan også tale med andre pårørende, hvis det lykkes os at samle frivillige nok, så vi kan danne to grupper, måske den sidste halve time.
Afhængig af , hvad vi har frivillige til at tilbyde hjælp, kan der yderligere være sang, oplæsning, spil og underholdning ude fra, og hvad vi ellers alle sammen kan finde på at tilbyde.Der serveres kaffe og kage til Cafe priser.
Der vil være åbent for alle, ingen tilmelding, men vi kan dele det store rum op, så alle er tilgodesete.
I bedes ringe på tlf. 2261 3705 eller tlf. 6261 9005.
Bedste hilsner
Gurli Rindebæk