Afsked med X-Husets driftsleder Helle Thygesen

Mandag den 31. august var sidste arbejdsdag for X-Husets driftsleder, Helle Thygesen. VH-egnens Udviklingsrådet valgte for 3 mdr. siden at opsige Helle pga. af Corona-krisen og deraf galopperende dårlig økonomi i X-Huset.

I den forbindelse vil jeg som formand for Vester Hæsingegnens Udviklingsråd/X-Huset her sige tak til Helle for det gode samarbejde vi har haft.

Helle har i næsten 3 år sammen med Udviklingsrådet og en lang række foreninger og frivillige løftet X-Huset fra at være en bygning til udlejning og til at være et Kultur- og Medborgerhus i god udvikling. Helle har sat god struktur på driften af X-huset og har hjulpet mange spændende aktiviteter på vej. Især på markedsføringssiden har Helle sat sit kendemærke med udarbejdelse af markedsføringsmateriale og fødslen af en helt ny hjemmeside. Gå ind på den, hvis du ikke allerede har set den. Den er utroligt flot.

Helle har til det sidste arbejdet mårettet for at overgangen fra lønnet driftsledelse til frivillig indsats skulle blive så let som muligt. Det er lykkedes rigtigt godt og har været medvirkende til, at vi nu er så godt som i mål med at få dækket alle områder ind af frivillige.

Udviklingsrådet ønsker Helle held og lykke og alt godt i fremtiden.

På Udviklingsrådet vegne

Hans Christian Balle, fomand

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på