Borgerbudget 2017 – Vester Hæsinge Egnen – afgiv din stemme på tirsdag

Faaborg-Midtfyn Kommune har over en 4-årig periode afsat 2 mio. kr. til lokalområderne. Vores lokalområde har i år 28.534,61 kr. til rådighed og alle borgere har op til 8. oktober haft mulighed for at ansøge puljen om midler til relevante projekter.

Vester Hæsinge Egnens Udviklingsråd har modtaget 6 ansøgninger, som du kan læse om i et særskilt opslag her på hjemmesiden.

Udvælgelsen af vinderprojekterne foregår ved afstemning blandt borgerne i lokalområdet.

Udviklingsrådet har besluttet, at dele puljen i 3, således at det projekt, der får flest stemmer modtager 12.000 kr., næstflest stemmer modtager 10.000 kr. og tredjeflest stemmer 6.534,61 kr.

Valg af vinderprojekterne

Afstemningen foregår i forbindelse med Kommunal- og Regionsrådsvalg 2017 tirsdag den 21. november 2017 kl. 8.00 – 20.00, hvor X-Huset er officielt valgsted.

Afstemningen omkring Borgerbudget 2017 må ikke foregå i samme lokale som Kommunal – og Regionsrådsvalget.
Derfor har vi indrettet Lokalhistorisk Arkivs lokaler som valgsted for Borgerbudget 2017 for Vester Hæsinge Egnen.
Så husk også at kikke ind forbi dette valgsted og afgiv din stemme på tirsdag.

Venlig hilsen

Hans Christian Balle

Næstformand i Vester Hæsingeegnens Udviklingsråd

Author: Jørgen Brink

Jørgen er en af byens mange ildsjæle, tidligere formand for X-Huset og nu næstformand. Jørgen er en af hovedredaktørerne på hjemmesiden. Jørgen bor i Gl. Stenderup og har også fingeren på pulsen derude.

Share This Post On
Få vores nyheder...

Få vores nyheder...

Tilmeld dig, og få sidste nyt fra Vester Hæsinge, Sh. Lyndelse, Ny og Gl. Stenderup leveret i din indbakke. Helt GRATIS.

Tak for din tilmelding til nyhedsbrevet

X
X