Borgerbudget 2017 – Vester Hæsinge egnen
Kære borgere i
Vester Hæsinge, SH-Lyndelse og Ny og Gl.Stenderup.
Nu er der igen mulighed for at søge penge til projekter i vores lokalområde. Faaborg-Midtfyn Kommune har over en 4-årig periode afsat 2 mio. kr. til lokalområderne. Vores lokalområde har i år 28.534,61 kr. til rådighed og alle borgere i området kan søge penge til relevante projekter.
Udvælgelsen af vinderprojekterne foregår ved afstemning blandt borgerne i lokalområdet.
Udviklingsrådet har besluttet, at dele puljen i 3, således at det projekt, der får flest stemmer modtager 12.000 kr., næstflest stemmer modtager 10.000 kr. og tredjeflest stemmer 6.534,61 kr.
Hvilke projekter kan man søge til?
Man kan søge til projekter, der har almennyttig karakter (der må ikke være privatøkonomiske interesser involveret). Det kan f.eks. være projekter, der understøtter sport og fritidsaktiviteter, natur, sociale tiltag osv.
Læs mere på: www.fmk.dk/om-kommunen/sammen-om-udvikling-i-faaborg-midtfyn/borgerbudget/hvad-er-borgerbudget-2017
Hvad skal ansøgningen indeholde?
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektet, målgruppe, et budget for projektet i sin helhed og en angivelse af det beløb, man søger om.
Vi har udarbejdet en skabelon som vi vil bede jer anvende – den han hentes her: Ansøgningsskabelon til Borgerbudget 2017
Spørgsmål?
Alle spørgsmål vedr. projektansøgning rettes til Hans Christian Balle på hans.balle@hotmail.com eller mød op til spørgetime i X-husets store sal torsdag den 28. september 19.00 – 20.00.
Det er lige efter Madklub-spisning – kom og spis med… tilmeld dig til spisning senest tirsdag, det gør du her: http://u867479783-vesterhaesinge-dk.hostingerapp.com/bestil-madbillet/
Ansøgningsfrist?
Søndag den 8. oktober kl. 12.00.
Ansøgningen sendes til VH-egnens udviklingsråd, hans.balle@hotmail.com
Valg af vinderprojekterne?
Alle godkendte projektansøgninger offentliggøres i 3. Halvleg ( udkommer 4. november).
Valget gennemføres i forbindelse med Kommunalvalg 2017 den 21. november.
Venlig hilsen VH-egnens Udviklingsråd