Det går bestemt fremad
Tak!
Rigtig mange, privatpersoner og virksomheder, har i de sidste dage kontaktet bestyrelsen i Brugsen og tilkendegivet, at de gerne støtter LokalBrugsen i Vester Hæsinge med et lånebeløb.
Det luner, og det kan vi nu også se på konto’en i Nordea. Siden Borgermødet er der gået godt en uge og vi nærmer os nu de første 50.000 kr. Vi er godt på vej, men et stykke fra de 150.000 kr der er målet. Så tøv ikke. Stemmer du også for, at vi skal have en fin og levende by i Vester Hæsinge med dagligvareforretning- så lån os gerne et beløb – alle størrelser er velkomne.
Du kan overføre det beløb du vil låne os til vores konto: 2005-8981875045 eller betale i LokalBrugsen i Vester Hæsinge.