FredagsCafé med Danmarkspremiere
Fredag den 6. maj: Danmarks-premiere på den nye Vester Hæsinge Vin samt Vester Hæsinge øl.
Kom og få en smagsprøve og et par flasker med hjem.
Igen i år udgiver Brugsen en lækker rødvin som lokalområdets helt egen Vester Hæsinge vin. I år med et smukt nymalet motiv af vores lokale kunstmaler Dan Hansen. Motivet er selvfølgelig de lokale syrener, der blomster i denne tid og som lokalområdet er særlig kendt for.
NYT: Vester Hæsinge Øllen
Som noget helt nyt i år, udgiver Brugsen også en lokal Vester Hæsinge øl. Den er brygget på Midtfyns Bryghus for Vester Hæsinge Brugs i samarbejde med Lokalrådet for Sandholts Lyndelse, Ny & Gl. Stenderup og Vester Hæsinge.
Øllen sælges eksklusivt i Vester Hæsinge Brugs, i cafeen i X-Huset samt ved særlige lejligheder i byen.
Øllen er af typen belgisk blonde, en let og dog meget smagfuld sommerøl – der også passer til en lun forårsdag.
Vi støtter det lokale ungdomsarbejde
For hvert solgt øl, doneres der 3 kr. til Ungdommens Røde Kors arbejde i lokalområdet.
På fredagscafén kan du smage på både vin og øl samt byens bedste grill-pølser.