Steffen Jungersen og Jesper Søborg vil fortælle om Kim Larsens karriere
Der er udsigt til en musikalsk oplevelse af de mere kuriøse, når X-Huset den 18. marts er vært for en aften om hele Danmarks nationalskjald.
Historien om Kim Larsen – Et musikalsk talkshow er den specifikke titel på arrangementet
Det er journalisten Steffen Jungersen og guitaristen Jesper Søborg, der sammen indrammer Kim Larsens karriere. Den fyldte fem årtier, bød på både op- og nedture, enkelte fiaskoer og – når ja – masser af succes.
I løbet af aftenen giver de to et omfattende indblik i Kim Larsens virke såvel på som bag scenen.
Og naturligvis supplerer de med et udpluk fra Larsens gigantiske bagkatalog.