Kvickly åbner i Vester Hæsinge
COOP, der står bag landets største kæde af dagligvarebutikker, har besluttet at åbne otte nye Kvickly forretninger efter et helt nyt koncept, “Kvick & Lokal”. Den første butik åbner i Vester Hæsinge den 1. april 2016.
– Vi omsætter for omkring ni milliarder kroner i vores Kvickly butikker. Men vi kan se, at mulighederne for ekspansion i de store byer er begrænsede. Derfor afprøver vi et helt nyt koncept, hvor billige grundpriser, lokal engagement og et dynamisk opland går hånd i hånd, udtaler informationsdirektør i COOP Jens Juul Nielsen om de nye planer.
– I Vester Hæsinge er der et meget levende lokalsamfund, der har haft en markant positiv udvikling og hvor COOP indenfor de seneste år allerede har udvidet med OK-tank, bake-off mv. Det er den udvikling, vi nu bygger videre på.
Opførslen af den nye Kvickly sker i samarbejde med bl.a. kokken Claus Meyer og “Smagen af Fyn” og bliver et led i udviklingen af COOP’s “Madmanifest”. Forretningen bliver på i alt 1.800 kvm og bliver opført i to etager i umiddelbar forlængelse af byens nuværende LokalBrugs på 143 kvm.
Borgmester Christian Thygesen (V) i Faaborg Midtfyn kommune glæder sig over udviklingen i kommunen:
– Det er fantastisk at COOP også har fået øje på de muligheder, der ligger i en landkommune som vores og det spiller rigtig godt sammen med vores Toscana-plan, fortæller Christian Thygesen, der ser frem til åbningen til april næste år.
Flere oplysninger fås hos informationsdirektør Jens Juul Nielsen, COOP, tlf. 43 86 44 68
Desuden kan du høre mere i radioen på “Radio Diablo”