LokalBrugsens nyhedsbrev uge 14

LokalBrugsenNyhedsbrev_Top

 NYHEDSBREV UGE 14

Nyheder fra bestyrelsen:

Dette er første udgave af et nyhedsbrev fra  Brugsen.
Bestyrelsen vil på denne facon supplere informationer på nettet, facebook, videoskærm i butikken samt opslag i butikken med et nyhedsbrev. Vi håber, at dette vil blive vel modtaget.

Indholdet vil variere mellem lokale historier, tilbud, opskrifter og meget mere. Redaktør på dette brev er Gitte Vilmand, der meget gerne vil høre din historie med og om din oplevelse af vores lokal brugs. Både godt og skidt, ønsker og håb om og for vores lokale brugs er velkomne.
Gitte træffes på telefon 26 22 6176 tirsdag og torsdag mellem 10-11. Så lad os endelig høre fra dig.

Ugens historie:

Tilflytter for 7 år siden, Anders fortæller om vores brugs:

Brugsen har gennemgået en forvandling, den er blevet lysere, venlig og betjeningen mere i mødekommene. Fra at jeg stort set ingen ting har kunnet finde, da jeg flyttede hertil for 7 år siden, har den idag de fleste af mine varer. Jeg har over årene handlet op til 3-4 forkellige steder, men jeg har ikke det samme behov mere, da brugsen er god til at lytte og skaffe de varer jeg behøver. Blandt andet skal jeg ikke mere køre til Hårby efter mit foretrukne hundefoder, og både grønt og mejeriprodukter er blevet så meget bedre.

Det er vigtigt, at jeg kan handle tæt på mit hjem, og her møder jeg og hilser på lokalbefolkningen. Det har haft stor betydning for min følelse af at høre til og blive genkendt.

Dog har jeg et stort ønske om at købe min ost i brugsen, men jeg har ikke fået spurgt om de vil skaffe den hjem endnu.

Jeg har et ønske om at vores lokal brugs med tiden får en mere indbydene facade og kommer til at fylde noget mere i bybilledet.

Ugens kommentar:

Hvad kan du godt lide ved brugsen.
Barn 4 år: Jeg kan godt lide fredags hyggen…

1. fredag i måneden

Laurits og Gitte stod i Brugsen den 4. april mellem 16-18,og fik en snak om livet i din lokale brugs, og solgte billetter til Brugsens årlige generalforsamling, som afholdes torsdag den 24. april.

Fredag D.11-4. fortsætter salget af billetter og snakken.

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på