Lokalområdet har mistet en ildsjæl
Jørgen Vahl Rasmussen
En stille Sankt Hansaften gik Jørgen ”slagter” bort. Han sov stille ind – helt uforståeligt.
Hans dødsfald ramte os med ubønhørlig kraft, på et tidspunkt hvor vi slet ikke var forberedte på det, og frarøvede os en vi holdte af med stor sorg til følge. Ingen af os går fri af dødens traumatiske konsekvenser. Sorg ikke er en sygdom, men den pris vi betaler for, at et menneske har været vigtigt for os. Målet for enhver sorgproces er, at glæden over det, man har fået, med tiden må overskygge sorgen over det, man har mistet. Selvom det kan være svært at se her og nu.
Men vi har mistet meget. Jørgen var en mand, der gik ind i en med træsko på. Altid glad, venlig og rar i sit væsen. Jørgen gav altid en hånd med, og gik ikke hjem før opgaven var løst. Dertil kom, at han var en spændende fortæller, som vidste en masse om lokalområdets folk og lokaliteter, så når han sad ved bordet, blev samtalen aldrig kedelig.
I det lokale arbejde havde han to hverv. Dels var han næstformand i menighedsrådet, dels stod han for byens flagalle´. I menighedsrådet var han et konstruktivt medlem, som gerne påtog sig opgaver og løste dem til alles tilfredshed. Specielt tog han en ordentlig tørn i forbindelse med Præstegårdens jubilæum, hvor vi så ham for fuld udblæsning servere mad, herunder grillgris, som han havde et specielt godt tag på.
Flagalleen blev også passet med flid og omhu, så Dannebrog kunne pryde byens hovedgade ved væsentlige begivenheder, så som konfirmation, Grundlovsdag eller Pinsemarked i Brugsen.
Desuden var Jørgen en stor støtte for X-Huset, når han hjalp Britt i forbindelse med de opgaver, hun havde påtaget sig.
Vores tanker går derfor til dig Britt, som har lidt det største tab.
Æret være Jørgens minde
Laurits Knudsen
Død efterlader en hjertesorg som ingen kan hele, kærlighed efterlader et minde som ingen kan stjæle
