MDvuns-huset er på vej… kom og hør mere…

MdVunsPå torsdag den 12. februar kl. 19.30 i X-Huset vil jeg – Jakob Vejlø – fortælle mere om MDvuns-huset.

Jeg kommer og spiser med i Madklubben fra kl. 18.15. og det har du også mulighed for…
Tilmelding til spisning er nødvendig – klik HER for priser og tilmelding (senest tirsdag aften).

Jeg vil meget gerne fortælle om, hvordan huset har fået sit navn, hvad der kommer til at foregå i huset, hvordan vi drømmer om huset kommer til at udvikle sig til et fælles sted, og hvorfor det ikke er spor tilfældigt, at MDvuns-huset lige netop kommer til at ligge i Vester Hæsinge.

Men én ting er at bygge MDvuns-huset. Noget andet er at give det liv og indrette det. En bærende idé med huset er, at det skal virke genkendeligt for alle. Derfor vil vi meget gerne, at en del af inventaret kommer til at bestå af brugte stole, lamper, service m.m. Og her kommer du forhåbentlig ind i billedet.

Derfor glæder jeg mig til at deltage spise med i Madklubben og efterfølgende fortælle historien om MDvuns-huset og fortælle mere om, præcis hvilke ting vi har brug for, og hvordan jeg håber du har lyst til at hjælpe os.
Børne- og Ungerådgivningen byder på en øl/ vand eller en kop kaffe, og jeg håber at rigtig mange af jer har lyst til at høre mere om vores idéer med MDvuns-huset.

Med venlig hilsen
Jakob Vejlø
Børne- og ungerådgivningen

 

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på