Vil du gerne lære at meditere, eller savner du nogen at meditere med?
Jeg leder dig i en dejlig, liggende dybdeafspænding, derefter gennem en åndedrætsøvelse og i meditation. Meditationen hedder “Indre Stilhed”, og du vil lære de første 5 trin, som er lette at følge.
Det er ren selvforkælelse og styrker dit nærvær og din ro. Hver aften vil blive afsluttet med plads til spørgsmål eller deling, over en kop te.
Gruppen er både for begyndere og for dig, som kender til meditation.
Du kan enten sidde på gulvet eller på en stol under åndedrætsøvelsen og meditationen. X-Huset har yogamåtter at ligge på, og jeg har nogle ekstra puder og tæpper.
Du skal medbringe et tæppe og evt. en pude til støtte for ryggen. Medbring også et krus, hvis du gerne vil drikke te efter meditationen.
Tid: Torsdag, den 6., 13. og 20. juni kl. 19.00-20.30
Sted: Det gamle lærerværelse i X-Huset – indgang ved Lokalhistorisk Arkiv (se skilt)
Pris per aften: 50 kr som går ubeskåret til X-Huset.
Tilmelding i formularen herunder eller via sms på mobil 60806026.
Betaling kontant ved ankomst, eller gerne før på MobilePay 60806026.
Lidt om mig:
Mayi Lone Gregersen. Jeg bor, sammen med min mand,udenfor Vester Hæsinge og har Sacha Stupaen, et lille tempel, som er flittigt besøgt af mange.
Undervisningen i meditation bygger på min erfaring fra min yogalæreruddannelse og meditationspraksis, som startede da jeg var i tyverne.
Jeg glæder mig til at se dig!
Redaktør: Dina Hedegaard
Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.