Mig & Brugsen: Eva Ladefoged
Turen i interview med ambassadører for Lokal Brugsen i Vester Hæsinge er nået til vores præst Eva Ladefoged:
1. Hvorfor handler du i LokalBrugsen?
– Vi vil gerne støtte det lokale liv i landsbyen og møde de mennesker, vi bor iblandt. Det er dejligt nemt, at LokalBrugsen ligger henne i byen, så vi kan gå eller cykle dertil. Vi benytter os også af de gode tilbud, som der faktisk er mange af, der er også tit noget nyt og spændende på hylderne, som kommer med hjem.
2. Hvor tit handler du der (pr. uge)?
Familien, samlet set, handler der 2 – 3 gange om ugen.
3. Hvad køber du mest i LokalBrugsen?
Mælk, og det, vi lige står og mangler — også selvom vi ikke vidste det 🙂
4. Hvad er det bedste ved vores LokalBrugs?
At den ligger så nær ved, og at man møder de andre derhenne og får en snak.
5. Hvad kunne du ønske dig af LokalBrugsen?
Måske kunne en kaffeautomat og et cafésæt skabe mulighed for en snak byboerne imellem, eller et tilbud til de, der kører gennem byen og lige trænger til et lille stop. Et skilt ved tanken kunne gøre opmærksom derpå
P.S. Eva’s forslag med en kaffe-automat og et cafebord har redaktionen fluks sendt videre til Lokal Brugsens bestyrelse.