Musik fra Hjertet !
Far og datter optræder i V. Hæsinge kirke tirsdag 6. okt. kl. 19.30
Duoen Nikolajsen og Nikolajsen består af Torben og Maj-Britt. De optræder
med stor forkærlighed for det folkelige, det nære og det lidt nostalgiske. Duoen elsker den gode højskolesang, og forstår at fortolke denne med respekt for de gamle melodier, men tilføjer også gerne en ny og nutidig energi til sangene. Synergien mellem far og datter bliver tydelig i deres fremtoning, og man ved aldrig, om der dukker en lille anekdote eller to op undervejs.
Torben Nikolajsen har flere gange optrådt i vore kirker, og her er en præsentation af Maj-Britt: http://www.maj-brittnikolajsen.dk/ Publikum forventes at blive inddraget i den folkelige fællessang, men der er jo særlige regler for afstand, når der synges. Er vi for mange, nynner vi blot med på sangene.
Maj-Britt Nikolajsen: Sang/Guitar/Cajon
Torben Nikolajsen: Klaver/Guitar/Harmonika/Sang
Der er gratis adgang – og alle er velkomne
Menighedsrådet