Nu er det ganske vist …

… Højskoledagen om H.C. Andersen afholdes 3. oktober i X-huset i V. Hæsinge

I marts fik vi alle en lang næse, da statsministeren lukkede hele landet ned, og spændende arrangementer måtte aflyses – herunder også højskoledagen. Men nu er vi klar igen den 3. oktober.

Programmet er det samme som i marts med spændende foredragsholdere, sang og papirklip fra nær og fjern. ”Alt kommer til at handle om H. C. Andersen i et otte timers program fra 9-17 for kun 150 kr. incl. spisning”, fortæller Eva Ladefoged. Vi har historikeren Jens Jørgensen til at fortælle om en teori om H. C. Andersens herkomst, den prisbelønnede Sonia Brandes fortæller om og viser papirklip, der er fællessang af kendte og ukendte H. C. Andersen-sange, professor Johs. Nørregaard Frandsen fortæller om forfatterskabet, professor Ana Maria Langkilde fortæller om  H. C. Andersen Instituttets virke i Sandholts Lyndelse og Rio de Janeiro og kommunikationsdirektør på instituttet, Niels Jørgen Langkilde, analyserer eventyret “Skyggen”, så man får en fornemmelse af, hvor mange forskellige måder, man kan læse et flertydigt eventyr på.

Vi vil naturligvis overholde alle nødvendige restriktioner og afstandskrav, som er udsendt af sundhedsmyndighederne.

Du kan læse hele det spændende program her: Højskoledag om H.C. Andersen lørdag 3. oktober 2020

Tilmelding senest 26. september på Højskoledag om H.C. Andersen

Menighedsrådet.

 

 

 

 

Redaktør: Bent Hansen

Bent er tidligere brugsuddeler og har et stort kendskab til Vester Hæsinge og lokalområdet. Det har vi bl.a. glæde af i forbindelse med nyheder og kalender på hjemmesiden, hvor Bent specielt bidrager med nyt fra kirken, menighedsrådet og Madklubben.

Del på