Nyhed: Specialøl i Brugsen, præmiere på fredag

rochefort460

Trappistmunkene i Belgien brygger, tapper og sender deres øl direkte til Danmark. Nu har vi den fornøjelse, at kunne sælge nogle af deres øl i LokalBrugsen i Vester Hæsinge, bl.a. fra klosteret Rochefort.

Lokal Brugsen i Vester Hæsinge præsenterer – på fars dag – en række specialøl i samarbejde med Vester Hæsinge og Omegns Ølsmagerlaug. 

Øllene er udvalgt i samarbejde med øllaugets medlemmer og vi har i Brugsen sat en god pris på hver øl. Målet er vi enige i: At udbrede kendskabet til gode øl i Vester Hæsinge og omegn.

Vi inviterer alle til at smage på de nye øl, på Fars dag den 5. juni kl. 15.00 – 17.00 i Brugsen.

Og så er det oplagt at købe et par med hjem – det vil glæde enhver far!

Vi håber I vil tage godt imod det nye initiativ, og prøve en ny øl – til en god sommeraften, en hyggestund, når det regner eller til festen. Vi har et bredt udvalg af gode øl, således der er noget for enhver smag, mand og kone, ung som ældre. Udvalget skifter med årstiden.

Go’ fornøjelse
Skål

P.S. Vi er helt med på at der både er GourmetRally, Grundlovsmøde osv samme dag – men Fredags-Café er ALTID den første fredag i måneden, kl. 15.00 – uanset vind og vejr.

Vi ses
– i Brugsen

P.P.S. Du kan læse mere om Vester Hæsinge og Omegns Ølsmagerlaug på vesterhaesinge.dk/vho

VHO-Logo03

Redaktør: Ole Worregård

Ole bor med sin familie i Sandholts Lyndelse, er redaktør på hjemmesiden samt passer "maskinrummet". I øjeblikket er han desuden bestyrelsemedlem i Bakkelandets Lokalråd, tovholder på Syrenland.dk og så brygger han efter sigende noget hæderligt håndbrygget øl i Det Blå Bryghus!

Del på