Nyt fra Udviklingsrådet

Udviklingsrådet har i samråd med X-Husets driftsudvalg besluttet at nedlægge driftsudvalget i perioden frem til Udviklingsrådets næste generalforsamling februar/marts 2019.

Arbejdet med at udarbejde en opdateret forretningsplan for X-Huset kræver lige nu tæt løb mellem Udviklingsrådet og de personer, som er involveret i driften og udviklingen af X-Huset – heriblandt Helle Rosenkilde Thygesen, husets daglige driftsleder.

Jørgen Brink, som hidtil har bestridt formandsposten i X-Husets driftsudvalg har ønsket at blive fritaget for en række funktioner i den løbende drift, men vil stadig være tilknyttet Udviklingsrådet og X-Huset med udvalgte konkrete opgaver, herunder som kasserer.

Henvendelser vedr. X-Huset bedes som hidtil rettet til Helle Rosenkilde Thygesen.
Henvendelser vedr. Udviklingsrådet bedes rettet til Hans Christian Balle.

Venlig hilsen
Hans Christian Balle
Formand for Udviklingsrådet

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på