Og det samlede resultat blev….

Tour de Spinning den 24. oktober 2020

Tour de Vester Hæsinge i slutningen af august blev aflyst som følge af et forsamlingsforbud på dengang 100 personer.

Gode råd var dyre – ikke mindst med et X-Hus som er ramt økonomisk af Covid-19/Corona.
Så en række ildsjæle gik i gang med at arrangere et alternativt sponsorløb – Tour de Spinning.

Tour de Spinning blev afviklet lørdag den 24. oktober, hvor 16 ryttere cyklede i en, to ja nogle helt op til tre timer. Overskuddet fra Tour de Spinning gik til X-Huset, som i lighed med andre aktører inden for det kulturelle område, er påvirket konsekvenserne af Corona krisen.

Udviklingsrådet vil hermed gerne sige tak til alle der fik det til at ske, og med et økonomisk resultat der rundede kr. 60.000, overgik det vores højeste forventninger.

 

Tusind tak til:

Broby IF for lån af cykler og instruktør

  • alle de frivillige der hjalp til før, under og efter arrangementet
  • alle de energiske ryttere
  • alle de private og virksomheder, der sponsorerede med penge eller donerede på anden måde.
    Inden for den nærmeste fremtid offentliggøres en samlet sponsorliste med de virksomheder der har sponsoreret/doneret.

 

Med venlig hilsen

Udviklingsrådet / X-Huset – Vester Hæsinge

 

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på