Opstartsmøde – planlægning af “Tour de Vester Hæsinge”

Traditionen tro afholder Udviklingsrådet og X-Huset “Tour de Vesterhaesinge” sidste lørdag i august – i år den 29. august. Efter en pause i 2018 viste 2019 med al tydelighed, at der er stor opbakning til cykelløbet. Cykelløbet har da også karakter af en byfest for lokalområdet med masser af aktiviteter foruden cykelløbet.

Beslutningen om at arrangere Tour de Vesterhaesinge i år har trukket ud på grund af Corona-krisen. Nu er vi klar og indkalder derfor til:

Opstartsmøde – planlægning af “Tour de Vester Hæsinge”

Torsdag den 9. juli kl. 17.00 i X-Huset

Gammel som ung, barnefødt på egnen såvel som nytilflytter, mand som kvinde, hvadenten du har deltaget tidligere år eller ej…..  Hvis du gerne vil være med til at lave et spændende arrangement for alle, så mød op og tag gerne din nabo med.

Venlig hilsen

Laurits Knudsen og Hans Christian Balle

 

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på