Tour de Vester Hæsinge
Lørdag den 29. august er der igen Tour de Vester Hæsinge.
X-Huset arrangerer igen i år et sponsoreret cykelløb i og omkring Vester Hæsinge.
Vi laver det igen i år som en holdkonkurrence, hvor hvert hold kan bestå af op til 6 personer.
Det vil selvfølgelig også være være muligt at deltage som enkeltperson i cykelløbet – uden for holdkonkurrencen.
Holdkonkurrencen består af to heat, nemlig dels af 1 times cykling (kl. 11.00-12.00), dels af en holdkamp (fra kl. 14.00).
Der vil være brug for indlevende tilskuere. Der kåres en samlet vinder og enkelte sidegevinster.
Hensigten er, at hver deltager eller hold finder en eller flere sponsorer, som vil give et beløb pr. kørt km eller et fast beløb. Så køres der så langt man kan, -på en rundstrækning fra X-Huset, Sandholtvej, Gl.Stenderupvej, Birkevej, på 1 time. Derefter regnes der ud, hvor mange penge du/I har indkørt.
Tilmeld dig online her på www.vesterhaesinge.dk,
Det er også muligt at tilmelde sig på selve løbsdagen – Men vi opfordrer til at tilmelde sig på forhånd, FORDI kort tid efter at du er tilmeldt vil du fremgå af rytterlisten på online-sponsorsiden (kommer snart), ligesom hold- og rytterlisten også vil hænge i LokalBrugsen – så jo før du tilmelder dig – desto længere tid er du synlig på listerne…
Venner, familie og virksomheder har mulighed for at støtte holdet, en person på holdet, eller en individuel rytter med et beløb pr. kørt kilometer eller med et fastbeløb.
Tilmelding som sponsor kan ske
- på hjemmesiden, efterhånden som rytterlisten bliver opdateret (kommer snart)
- via blanketter du finder i LokalBrugsen
- eller med den informations- og tilmeldingsseddel, der er husstandsomdelt i lokalområdet.