Virksomhed med hjertet på rette sted

nystenderupbeboerforening

Pressemeddelelse

”Virksomhed med hjertet på rette sted” –
Ny Stenderup får sin første hjertestarter doneret af Ny Stenderup Maskinfabrik.

Ny Stenderup Maskinfabrik har doneret en hjertestarter til lokalområdet – Ny Stenderup. Den lokale beboerforening har indgået en aftale om den fremtidige vedligeholdelse. Sammen har de inviteret borgmester Christian Thygesen for at han kan ”sætte strøm til” – det sker alt sammen fredag den 6. marts kl. 15.00 – 16.00 på Ny Stenderup Maskinfabrik, Horseballevej 13 – Ny Stenderup.

Ny Stenderup beboerforening har i årevis undersøgt mulighederne for at installere en hjertestarter i lokalområdet, men projektet er hver gang strandet på grund af økonomien – både i forhold til indkøb og vedligeholdelse.

”Vi bor langt væk fra nærmeste hospital og ambulancen er ikke altid tæt på, så derfor har vi i flere år gerne ville have en hjertestarter, så vi lokalt kan rede liv, hvis nogen skulle få et hjerte stop” siger formanden for Ny Stenderup Beboerforening” og fortsætter ”En hjertestarter er jo ikke gratis og derfor har det været svært at få realiseret ideen, men så kom den lokale virksomhedsejer til undsætning”.

Ny Stenderup Maskinfabrik tilbød sidste efterår beboerforeningen, at de gerne ville opsætte en hjertestarter i forbindelse med virksomheden, der kunne være til glæde for alle i lokalområdet. Eneste betingelse var, at vi helt symbolsk støttede vedligeholdelsen og sørgede for at udbrede kendskabet.

”Vi har som virksomhed også et ansvar for det område vi ligger i og hvis vi kan være med til at rede liv og støtte området, gør vi det gerne” siger direktør Torben Pryds fra Ny Stenderup Maskinfabrik og fortsætter ”Min virksomhed ligger næsten midt i lokalområdet, så det er centralt for alle, og samtidig er vi til daglig op mod 10 ansatte”.

Ny Stenderup Maskinfabrik og beboerforeningen er gået sammen om, at invitere borgmester Christian Thygesen med når hjertestarteren sættes til – Vi vil gerne vise borgmesteren, hvordan vi her i udkanten af kommunen forsøger at samle kræfterne, så det bliver endnu bedre at være virksomhed og beboer i landområderne. Vi vil gerne være eksemplet på, at vi uagtet om vi er beboer eller virksomhed gerne vil passe på hinanden.

Igangsætningen af hjertestarteren sker fredag kl. 15.00, med velkomst ved Direktør Torben Pryds, Igangsætning ved borgmester Christian Thygesen og tak ved beboerforeningsformand Bjarne Brøndgaard. Der vil i forbindelse med arrangementet blive mulighed for at se og høre om virksomhedens højteknologiske maskiner.

Henvendelse kan ske til:
Formand for beboerforeningen – Bjarne Brøndgaard, broendgaard@gmail.com eller mobil 23 62 96 03
eller Direktør Torben Pryds – tp@nymas.dk Tlf. 62 68 12 63

Hent hele pressemeddelelsen HER

 

Redaktør: Dina Hedegaard

Dina er formand for Bakkelandets Lokalråd. Og godt nok stammer hun fra Faldsled, men har alligevel valgt Vester Hæsinge med hjerte og sjæl.

Del på