Ekstraordinær generelforsamling X-Huset og Udviklingsrådet

30nov19:0021:00Ekstraordinær generelforsamling X-Huset og Udviklingsrådet19:00 - 21:00

Om denne begivenhed

Indkaldelse af alle borgere i Vester Hæsinge, Ny og Gl. Stenderup samt Sandholts Lyndelse til
Ekstraordinær generalforsamling i Vester Hæsingeegnes Udviklingsråd, tirsdag den 30. november kl. 19.00 i X-Huset.

Dagsorden for mødet er:

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller
  2. Forslag til nye vedtægter for – Den selvejende institutions ”Vester Hæsinge egnens Udviklingsråd”, som fremover bliver Den selvejende institutions ”X-huset”.
    Vedtægterne udskiller opgaven som Lokalråd for Vester Hæsinge egnen.
    Forslag til vedtægtsændringer vil fremgå inden generalforsamlingen*.
  3. Den ekstraordinære generalforsamling godkender, at der herefter kan ske nyvalg til den fremtidige bestyrelse af X-huset, og at tidligere valg af revisor fortsætter uændret til den førstkomne ordinære generalforsamling.
  4. Valg til bestyrelsen af X-huset. * Se forslag til Vedtægter for X-Huset

I forbindelse med ændringerne i Den selvejende institutions ”Vester Hæsinge egnens Udviklingsråd” vedtægter, har Vester Hæsingeegnen formelt ikke noget Lokalråd. Derfor indkaldes der til stiftende generalforsamling for stiftelse af en formel ramme omkring et nyt Lokalråd, således at vores egn fortsat er repræsenteret med et klart formål og en bestyrelse til at efterleve formålet.

Indkaldelse af alle borgere i Vester Hæsinge, Ny og Gl. Stenderup samt Sandholts Lyndelse til
Stiftende generalforsamling for Lokalrådet for Stenderup, Lyndelse og Hæsinge, tirsdag den 30. november kl. 20.00 i X-Huset

Dagsorden for mødet er:

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller
  2. Forslag til vedtægter** for Lokalrådet for Hæsinge, Lyndelse og Stenderup.
    Forslag til navn og vedtægter vil blive gennemgået på den stiftende generalforsamling.
    Forslag til vedtægter vil fremgå inden den stiftende generalforsamlingen.
  3. Valg af lokalrådsmedlemmer jf. § 4.
  4. Valg af to revisorer.**Se forslag til Vedtægter for Lokalrådet for Stenderup, Lyndelse og Hæsinge

Herunder har det nuværende Udviklingsråd fremhævet en række fordele ved en deling mellem borgerhuset “X-huset” og “Udviklingsrådet”. På mødet vil Udviklingsrådet uddybe dette nærmere.

X-Huset

  • X-Huset har været under udviklingsrådets ansvar, det har gjort at det ikke altid har fået den opmærksomhed som det måske burde.
  • En selvstændig bestyrelse for X-Huset vil betyde fuld fokus på huset.
  • X-Husets fremtidige bestyrelse får ansvaret for husets økonomi uden indblanding fra Udviklingsrådet.
  • X-Huset vil som selvstændig enhed vil i større udstrækning kunne drives professionelt.
  • De borger der er mest optaget af vores fælles borgerhus, skal alene forholde sig til dette.

Lokalrådet

  • Den nuværende bestyrelse har ønske om øget fokus på udvikling for hele vores egn.
  • Udviklingsråd har mange opgaver liggende, som er vigtige at tage hånd om.
  • Udviklingsrådet skal kunne koncentrere sig om optimering, udvikling og fællesskab for hele vores egn.
  • De borger der er mest optaget af vores fælles udvikling af hele egnen, skal alene forholde sig til dette.

Mere

Tidspunkt

(Tirsdag) 19:00 - 21:00